En lodge ( lårdge) er en samling af hytter. I og omkring Lake Creek, hvor vi fisker, findes både et par større lodges, samt en del private små, der fungerer som sommerhus for lokale beboere i Anchorage. Vores lodge består af beboelseshytter, spiseafdeling, forrådskammer, brusebad samt 2 toiletter. Der er hverken strøm eller internet, men vi har dog en generator som nogle timer om dagen leverer strøm til opladning af kameraer eller hvad du måtte have behov for. USA kører på 110 V, men vi har sørget for stik til 230 V ved madhuset.